Dopingdømt spanier får tildelt Vuelta-sejr igen
Den pensionerede spanske cykelrytter Roberto Heras har nu vundet Vuelta a Espana 2005 for anden gang i karrieren - og denne gang uden at træde i pedalerne.
En spansk højesteret har underkendt den diskvalificering, som den 38-årige spanier blev idømt på grund af en positiv dopingprøve efter løbet.
- Jeg har hele tiden følt, at jeg var vinder af Vueltaen, og jeg har gode minder fra den triumf, fordi det var meget følelsesladet for mig, og ingen kan tage disse følelser fra mig, siger Roberto Heras til det spanske nyhedsbureau EFE.
Liberty Seguros-rytteren vandt løbet foran Denis Menchov, men da spanierens dopingprøve blev analyseret efter løbet, viste det sig, at den var positiv for epo.
Derfor blev sejren givet til den russiske Rabobank-rytter.
Roberto Heras valgte derefter at rejse sagen i det civile retssystem i Spanien, og han fik efter en retssag i Valladolid rettens ord for, at sejren tilfaldt ham på grund af procedurefejl.
Men det spanske cykelforbund ankede sagen, og nu har den spanske højesteret afgjort, at Roberto Heras er den rette indehaver af Vuelta-sejren i 2005.
Normalt bliver domme som disse afgjort i sportens eget domstolssystem, og det er endnu uvist, hvordan det spanske cykelforbund vil håndtere dommen fra højesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde