Dopingjæger om mindre kontrol: De slemme smiler for tiden
Travis Tygart er chef for Usada, der er USA's antidopingagentur. (Arkivfoto) Foto: Denis Balibouse/Reuters
Denis Balibouse/Reuters
Usada-chef Travis Tygart vil slå tilbage mod dopingsnydere med et robust testprogram efter coronakrisen.
Lederen af USA's Antidopingagentur (Usada), Travis Tygart, vil sætte ekstra hårdt ind med dopingkontrollen efter coronakrisen.
Tygart føler sig sikker på, at flere idrætsudøvere udnytter, at dopingkontrollen flere steder i verden er sat på vågeblus.
- De slemme smiler helt sikkert derude på grund af den reducerede og nogle steder helt nedlukkede dopingkontrol.
- For os, der mener, at det er vigtigt med en ren sport og går op i atleternes rettigheder, så må vi tage den udfordring op, siger Travis Tygart i et tv-interview med MMA Junkie.
Han fortæller, at Usada fortsat laver enkelte kontroller, og derfor kan snydere i USA ikke vide sig helt sikre på, at de undgår at blive afsløret. Når coronakrisen er overstået, så skal der dog skrues op for antidopingarbejdet.
- Så snart vi er fuldt ud operationsdygtige, så skal vi have et robust testprogram parat, både hvad angår kvalitet og kvantitet, så ingen slipper afsted med at udnytte denne periode.
- Vi skal have dem suspenderet før udtagelsesstævnerne til OL eller før OL i 2021, siger Tygart.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde