Dopingjægere lancerer ny whistleblower-platform
Det skal være nemmere at afsløre andre i at bruge doping, mener ITA. (Genrefoto) Foto: Police/Ritzau Scanpix
Police/Ritzau Scanpix
En ny platform gør det nemmere at lufte sin dopingmistanke, mener testagentur.
Det er nu blevet nemmere at råbe op, hvis man har mistanke om, at nogen bruger ulovlige midler til at forbedre deres præstationer i sportsverdenen.
Det Internationale Testagentur (ITA) har nemlig lanceret en ny whistleblower-platform kaldet "Reveal" (afslør).
- Det giver os ikke kun et væsentligt redskab til at styrke kampen for en ren sport. Det giver også sporten og antidopingarbejdet flere whistleblower-muligheder, siger ITA's generaldirektør, Benjamin Cohen.
ITA blev skabt i 2018 i et samarbejde mellem Det Internationale Antidopingagentur (Wada) og Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Hos Wada har man allerede en whistleblower-platform kaldet "Speak Up", og det har været en vigtig tilføjelse, mener Wadas direktør for dopingefterforskning, Günter Younger.
- Siden Wada lancerede "Speak Up"-programmet i 2017, har vi modtaget hundredvis af tip fra whistleblowere. Det har hjulpet dopingefterforskningen og været med til at sikre retfærdighed, siger han og tilføjer:
- Wada støtter ITA i udviklingen og lanceringen af "Reveal", og vi opfordrer andre antidopingorganisationer til at gøre det samme.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde