Dortmund-angriber bliver udtaget til EM i radioprogram
Niclas Füllkrug slutter sig til det tyske EM-trup, når han og Dortmund har spillet Champions League-finale mod Real Madrid 1. juni. (Arkivfoto). Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters
Tyskland går nye veje og har indtil videre udtaget fem spillere til EM gennem diverse medier.
Tysklands EM-værter har taget hul på udtagelsen af Julian Nagelsmann trup til slutrunden på ganske utraditionel vis.
Spillerne bliver udtaget drypvis, og tirsdag morgen var turen kommet til Dortmunds 31-årige angriber Niclas Füllkrug, som blev udtaget, mens han via telefon var live igennem i et radioprogram.
- Jeg får gåsehud, når jeg tænker på det. Det gør mig så stolt, siger Füllkrug om sin EM-billet ifølge nyhedsbureauet dpa.
Udtagelsen kommer ikke som den store overraskelse. Füllkrug debuterede for Tyskland kort før VM i 2022, scorede to mål ved slutrunden og har i alt bidraget med 15 kampe og 11 mål for nationalmandskabet.
I alt fem spillere er indtil videre blevet udtaget til Tysklands trup.
Dortmunds forsvarsspiller Nico Schlotterbeck og Bayern Münchens unge midtbanekomet Aleksandar Pavlovic blev udtaget i hver deres tv-program, mens Bayern-keeper Manuel Neuer og Leverkusen-stopper Jonathan Tah blev afsløret i videoer på de sociale medier.
Schlotterbeck og Füllkrug slutter sig ligesom Real Madrid-duoen Antonio Rüdiger og Toni Kroos, der også begge forventes at komme med, lidt senere til EM-forberedelserne.
De skal således først lige have overstået Champions League-finalen mellem Dortmund og Real Madrid 1. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned