Dortmund bekræfter køb af armensk stjerne
Den tyske Champions League-finalist Borussia Dortmund får armensk forstærkning i forsøget på at fravriste Bayern München mesterskabspokalen i den kommende sæson.
Dortmund har i en børsmeddelelse mandag eftermiddag oplyst, at man er enighed med den offensive midtbanespiller Henrikh Mkhitaryan og hans klub Shakhtar Donetsk om et skifte til Ruhr-klubben.
Den ombejlede spiller får en kontrakt til 2017 med Dortmund, og han bliver præsenteret i klubben, så snart de sidste detaljer er på plads.
Ifølge Kicker er det planen, at armenieren allerede onsdag skal støde til sine nye holdkammerater i træningslejren i Bad Ragaz i Schweiz.
Tidligere på sommeren blev Dortmund i både danske og tyske medier meldt interesseret i Christian Eriksen som klubbens nye offensive midtbanespiller, men træner Jürgen Klopp fortæller nu, at han aldrig har været ude efter andre end Mkhitaryan.
Han bliver klubbens tredje markante tilgang i sommerpausen. Tidligere har man hentet den græske forsvarsspiller Sokratis i Werder Bremen og angriberen Pierre-Emerick Aubameyang i den franske klub St. Etienne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde