Dortmund-boss: Vores sværeste situation i flere år
Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, erkender, at intet fungerer efter den svageste ligastart i 27 år.
To sejre, en uafgjort og fem nederlag.
Den tyske storklub Borussia Dortmund har fået den værste start på Bundesligaen i 27 år, og allerede efter otte runder må holdet se rivalen Bayern München være 13 point foran i stillingen.
Dortmund er placeret bare et point over nedrykningsstregen.
Klubbens sportsdirektør, Michael Zorc, erkender, at krisen er stor efter det tredje liganederlag på stribe.
- Det er den sværeste situation for os i flere år. Dybest set har tingene ikke forbedret sig i de seneste uger.
- Jeg har følelsen af, at der mangler noget. Der er en mangel på konsekvens i angrebet og i forsvaret, og vi giver mål væk igen, siger Michael Zorc.
Lørdag tabte holdet i Köln for første gang i mere end 10 år, og træner Jürgen Klopp følte sig magtesløs.
- I dette øjeblik føler jeg mig hjælpeløs, sagde Klopp til tv efter kampen.
- Man kan tale om rytme og form, for ingen af delene er til stede.
Der er dog lys i mørket. Træneren har netop fået Henrikh Mkhitaryan, Marco Reus og Ilkay Gundogan tilbage fra skader, og til onsdagens kamp i Champions League ventes den tyske landsholdsspiller Erik Durm tilbage.
Netop Champions League har været det eneste lyspunktet for Dortmund i denne sæson. Holdet har indledt med to sejre over Arsenal og Anderlecht.
Onsdag klokken 20.45 venter Galatasaray på udebane.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker