Dortmund-direktør udelukker at sælge flyvende Haaland
Erling Haaland har scoret 62 mål i 61 kampe for Dortmund. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Formstærke Erling Haaland bliver i Dortmund i minimum en sæson mere, fastslår klubbens sportsdirektør.
Fem mål og fire assister i to kampe.
Dortmunds norske angriber Erling Haaland er kommet flyvende ud til den nye sæson, og han er uden tvivl på ønskelisten i en række europæiske storklubber.
Men bejlerne har minimum et år mere til at spare op til nordmanden, for han skal ingen steder før tidligst til næste sommer.
Det fastslår Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc.
- Han bliver i hvert fald den her sæson ud. Hvad der sker derefter, er der ingen der ved, siger Zorc til Sat.1 ifølge nyhedsbureauet dpa.
Flere tyske medier - blandt andre Ruhr Nachrichten - har skrevet, at Haaland næste sommer har en frikøbsklausul i sin kontrakt, som afhængigt af hans præstationer lyder på mellem 600 og 740 millioner kroner.
- Han glæder sig over, at vi endelig kan spille for tilskuere igen. Det var en af årsagerne til, at han skiftede til Dortmund. Dem har ham savnet, siger Michael Zorc om sin stjerneangribers motivation.
Dortmund møder tirsdag aften på hjemmebane Bayern München i en kamp om det tyske Super Cup-titel.
Haaland står inden det opgør noteret for 62 mål i 61 kampe for Dortmund, som han skiftede kom til i januar 2020 efter én sæson hos Red Bull Salzburg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned