Dortmund forlænger sejrsstime efter julepausen
Med de tre point overtager Dortmund fjerdepladsen i Bundesligaen, der giver adgang til Champions League. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Niclas Füllkrug leverede et hattrick for Dortmund, der slog Bochum 3-1 hjemme og tog tredje sejr i træk.
Ført an af tre mål af angriber Niclas Füllkrug tog Dortmund søndag aften en sikker sejr på hjemmebane, da Bochum blev besejret med 3-1.
Med sejren springer Dortmund forbi RB Leipzig på fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League. Det er samtidig holdets tredje sejr ud af tre mulige i 2024.
Bochum roder derimod rundt i den anden ende af tabellen.
Hjemmeholdet fik en god start, da Füllkrug tidligt omsatte et straffespark til mål, efter at holdkammerat Donyell Malen var blevet nedlagt i feltet.
Den tidlige hjemmeføring skræmte ikke Bochum, der faktisk begyndte kampen bedst.
Langsomt arbejdede Dortmund sig dog ind i kampen og satte sig på spillet, men kvaliteten i den sidste aktion manglede ofte for hjemmeholdet i første halvleg.
Ud af ingenting kom Bochum tilbage lige op til pausen, da et stort defensivt koks resulterede i et selvmål fra Dortmunds Nico Schlotterbeck.
Målet var det første, Dortmund indkasserede i 2024, efter holdet har holdt buret rent i de to første bundesligakampe efter julepausen.
Det ændrede ikke på, at det fortsatte med at være hjemmeholdet, der i anden halvleg styrede kampen.
Efter det havde ligget i luften længe headede Niclas Füllkrug med 20 minutter tilbage Dortmund på sejrskurs med sit andet mål i kampen.
I slutminutterne cementerede Füllkrug sejren, da han nettede for anden gang i opgøret på straffespark og fuldendte sit hattrick.
Tidligere søndag holdt danske Frederik Rønnow buret rent for Union Berlin, der på hjemmebane vandt 1-0 og tog tre vigtige point i bundkampen mod Darmstadt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde