Dortmund-forsvarer troede ikke på fuldendt comeback
Mats Hummels og co. hang med næbbet undervejs i hjemmekampen mod Inter. Foto: Leon Kuegeler/Reuters
Leon Kuegeler/Reuters
Mats Hummels havde ikke troet, at det ville ende så godt efter 0-2 ved pausen mod Inter i Champions League.
Borussia Dortmund leverede et comeback af de helt store, da 0-2 ved pausen i tirsdagens Champions League-kamp endte i hjemmesejr på 3-2 over Inter.
Netop de to slås efter al sandsynlighed om at følge Barcelona videre fra gruppen, og vinderen af kampen ville stå med klart de bedste kort på hånden inden de to resterende runder.
Dortmund-forsvareren Mats Hummels havde svært ved at forstå, at hans hold kunne gå hele vejen til sejr i anden halvleg.
- I pausen snakkede vi om, at vi skulle fortsætte vores spil med bolden, men at vi var nødt til at skabe flere chancer. Jeg havde ikke forventet, at tingene ville ende så godt, siger Mats Hummels til uefa.com.
- Inter var kliniske i første halvleg og scorede to gange på to chancer, det gjorde vi ikke. I anden halvleg gav vi dem ikke plads til at trække vejret, og vi spillede virkelig stærkt.
Hos Inter var nederlaget svært at kapere efter den gode første halvleg. Alt tegnede lyst for italienerne, da Matías Vecino scorede til 2-0 kort før pausen.
- Det gør ondt. Det er hårdt nederlag efter den gode første halvleg. I anden halvleg stod vi for dybt og havde svært ved at holde fast i bolden, analyserer Matías Vecino.
- Dortmund fandt mod og entusiasme efter holdets første mål, og alt blev kompliceret for os. Men der er stadig to kampe tilbage, og vi skal helt klart give det et skud, tilføjer midtbanespilleren.
Efter fire af de seks runder fører Barcelona gruppe F med otte point, og Dortmund følger efter med syv på andenpladsen. Inter ligger nummer tre med fire point, men er dog bedre indbyrdes i regnskabet med Dortmund efter hjemmesejren i Milano.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned