Dortmund holder snor i Bayern efter Reus-opvisning
Dortmund har ét point op til Bayern München på førstepladsen i Bundesligaen. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Marco Reus lagde op til to mål og scorede selv et, da Dortmund slog Freiburg og holdt snor i Bayern München.
Borussia Dortmund lader ikke Bayern München stikke af i toppen af Bundesligaen.
Lørdag bragte Bayern forspringet op på fire point, men det blev en kort fornøjelse for de forsvarende mestre, efter at Dortmund søndag ude slog Freiburg 4-0, og sørgede for at der ligesom før weekendens opgør kun er ét point mellem de to guldbejlere.
Bayern München har 70 point, mens Dortmund har 69 med fire kampe tilbage.
Marco Reus var kampens store profil. Den tyske stjerne lagde op til to mål og scorede selv et.
Thomas Delaney spillede hele kampen for Dortmund, mens Jacob Bruun Larsen så opgøret fra bænken.
Det var den 19-årige komet Jadon Sancho, der åbnede målscoringen ved at bringe Dortmund foran 1-0 i det 12. minut.
Den engelske teenager behøvede blot at sætte indersiden på en flad tværaflevering i feltet, efter at hans holdkammerater forinden havde splittet Freiburg-forsvaret ad med elegant kombinationsspil.
Hjemmeholdet fik også tilspillet sig enkelte chancer, men bolden endte ikke i mål, så Jadon Sanchos mål blev første halvlegs eneste.
Det var Marco Reus, der assisterede på Dortmunds første scoring, men ti minutter inde i anden halvleg var det tyskeren selv, der var i afslutterens rolle, da 1-0 blev til 2-0.
Her blev Reus spillet helt fri i feltet efter en stikning fra Raphaël Guerreiro, hvorefter tyskeren prikkede bolden forbi Freiburg-målmand Alexander Schwolow.
Ved 3-0-målet var Reus så tilbage i oplæggerens rolle, da han ligesom ved 1-0-scoringen efter et flot opspil sendte en flad bold på tværs af feltet, som Mario Götze uden problemer sparkede i mål.
Paco Alcácer stod bag kampens sidste scoring, da han i det 87. minut på straffespark bankede det sidste søm i hjemmeholdets kiste.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde