Dortmund må undvære dyrt nyindkøb i fire uger
Borussia Dortmund er ramt af et tilbageslag i klubbens kamp for at genvinde den tyske fodboldtrone fra Bayern München.
Dortmunds armenske nyindkøb, Henrikh Mkhitaryan, blev tirsdag skadet i en testkamp mod schweiziske Luzern.
Den tidligere Shakhtar Donetsk-spiller nåede at score et mål i Dortmunds 4-1-sejr, før han blev skadet i sin højre fod.
Ifølge Dortmunds hjemmeside kommer Henrikh Mkhitaryan til at sidde uden for i op til fire uger.
Dermed kommer han ikke med i den tyske Super Cup om 10 dage mod Bayern München og måske heller ikke i Bundesliga-premieren den 10. august ude mod Augsburg.
Til gengæld skulle Henrikh Mkhitaryan ifølge Dortmund være til rådighed, når klubben otte dage senere spiller den første hjemmekamp i ligaen mod Eintracht Braunschweig.
Han kom for nylig til klubben som direkte afløser for Mario Götze, der skiftede til Bayern München.
Henrik Mkhitaryan kostede Dortmund omkring 200 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker