Dortmund må undvære verdensmester i seks uger
Kevin Grosskreutz blev skadet mod Augsburg onsdag aften og må holde halvanden måneds pause.
Humøret er alt andet end højt i den tyske storklub Borussia Dortmund efter blot ét point i forårets to første kampe.
Torsdag måtte træner Jürgen Klopp så sluge endnu en dårlig nyhed, efter at det stod klart, at han må klare sig uden Kevin Grosskreutz i de kommende seks uger.
Den tyske landsholdsspiller, der var med i VM-truppen sidste sommer, måtte udgå efter en times spil, da Dortmund onsdag aften tabte til Augsburg, og undersøgelser har vist, at han har pådraget sig en muskelforstrækning.
Alsidige Grosskreutz var mod Augsburg placeret som højre back, fordi det sædvanlige førstevalg på positionen, Lukasz Piszczek, sad ude med en lårskade.
Det er langt fra sikkert, at den polske landsholdsspiller når at blive klar til den vitale bundkamp mod Freiburg på lørdag.
Dortmund er aktuelt nummer sjok i Bundesligaen med to point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned