Dortmund rejser sig efter øretæve og generobrer toppen
Jadon Sancho scorede begge Dortmunds mål i 2-1-sejren over Mainz. Foto: Leon Kuegeler/Reuters
Leon Kuegeler/Reuters
Med en 2-1-sejr over Mainz rykker Dortmund igen op foran Bayern München i toppen af den tyske Bundesliga.
Dortmund er - i hvert fald midlertidigt - tilbage på førstepladsen i den tyske Bundesliga i fodbold.
På hjemmebane vandt Ruhr-klubben lørdag aften med 2-1 over Mainz og fik dermed genvundet noget af stoltheden efter sidste weekends forsmædelige 0-5-nederlag til Bayern München.
Netop Bayern kan tilbageerobre førstepladsen, hvis det lykkes at besejre Fortuna Düsseldorf søndag.
Både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen var med i Dortmunds startopstilling, men det var den unge englænder Jadon Sancho, der tog rollen som matchvinder.
Sancho lavede begge sit holds mål, der faldt i 17. og 24. minut i første halvleg.
Først løb han lige ind i et perfekt indlæg fra Mario Götze, og kort var det Thomas Delaney, som stod for forarbejdet til kampens anden scoring.
Den danske midtbanemand strøg til baglinjen i et dynamisk ryk og spillede bolden skråt tilbage til Sancho, som scorede sit tiende sæsonmål.
Dortmund så ud til at spadsere mod sejren, men gæsternes Robin Quaison skabte spænding med sin reducering syv minutter før tid.
Målet skabte nervøsitet hos hjemmeholdet, og kort efter var det ved at gå helt galt.
Roman Bürki måtte udrette små mirakler i målet for at forhindre Anthony Ujah i at udligne fra kort afstand.
Dortmund mangler fem kampe i denne sæson og har et forspring på to point til Bayern München, som har spillet en kamp færre.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker