Dortmund sikrer pokalavancement efter sene mål mod tophold
Bundesligaens tophold, Gladbach, måtte onsdag aften se sig besejret af Dortmund i den tyske pokalturnering.
Jacob Bruun Larsen startede inde, da Dortmund onsdag aften slog Borussia Mönchengladbach ud af den tyske pokalturnering.
Gladbach, der havde Andreas Poulsen på bænken i hele kampen, kom ellers foran, men to sene mål af Dortmunds Julian Brandt gav en 2-1-sejr og avancement til ottendedelsfinalen i turneringen.
Første halvleg var målløs, og da Jacob Bruun Larsen blev skiftet ud efter 63 minutter stod der stadig 0-0 på måltavlen.
Men kort efter satte Gladbach, der i øjeblikket overraskende topper tabellen i Bundesligaen, gang i scoringerne.
Den franske angriber Marcus Thuram headede bolden i kassen på fornem vis efter et perfekt indlæg fra svenske Oscar Wendt.
Scoringen satte gang i Dortmund, og på tre minutter sørgede hjemmeholdet både for at udligne og komme foran.
Først blev Brandts langskud rettet af, inden det gik i mål, og kort efter blev han dobbelt målscorer, da han med et flot hovedstødsmål sikrede sejren.
Der var også andre danskere i kamp i onsdagens tyske pokalkampe.
Den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen lavede to flotte assister, da hans hold, RB Leipzig, tog en storsejr på 6-1 ude mod Wolfsburg.
Frederik Rønnow stod på mål i hele kampen for Eintracht Frankfurt, da holdet ude besejrede St. Pauli fra 2. Bundesliga med 2-1.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet