Dortmund smækker døren i: Sancho bliver hos os
Jadon Sancho er taget med Borussia Dortmund på træningslejr i Schweiz. (Arkivfoto) Foto: Leon Kuegeler/Reuters
Leon Kuegeler/Reuters
Ifølge Dortmund-sportsdirektør Michael Zorc bliver Jadon Sancho i klubben trods rygter om Manchester United.
På rygtebasis var Borussia Dortmunds Jadon Sancho godt på vej til Manchester United, men nu har situationen taget en drejning.
Sancho er taget med Dortmund på træningslejr i Schweiz, og ifølge klubbens sportsdirektør, Michael Zorc, er stortalentet også Dortmund-spiller i den kommende sæson.
- Vi planlægger efter at have Jadon Sancho på vores hold i denne sæson. Det er vores endelige beslutning. Jeg tror, at det besvarer alle spørgsmål, siger han til fremmødte journalister i Schweiz.
Faktisk kan Sancho være et finde i den tyske storklub de næste tre år, påpeger Michael Zorc.
- Sidste sommer justerede vi Jadons løn, så den svarer til hans præstationer. Så dengang forlængede vi sådan set hans kontrakt frem til 2023, siger han.
20-årige Sancho er et af Englands største talenter og en stor profil på Dortmunds hold. I den forgangne sæson scorede han 20 mål og leverede 20 oplæg til scoringer på tværs af alle turneringer.
Han har også været en del af det engelske landshold, siden han fik debut i oktober 2018. I alt er det blevet til 11 kampe i landsholdstrøjen.
Manchester United har været meldt som en seriøs bejler, og manager Ole Gunnar Solskjær er flere gange blevet spurgt ind til den stærke offensivspiller på pressemøder.
Ifølge AFP havde Dortmund opsat en deadline for et potentielt salg af Sancho, men United nåede angiveligt ikke at imødekomme bundesligaklubbens krav.
Dortmund-direktør Hans-Joachim Watzke udelukkede i sidste uge, at Sancho kunne sælges, hvis han stadig var i klubben, når træningslejren begyndte.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned