Dortmund snubler hjemme mod Gladbach
Allerede inden Bayern Münchens kamp mod Leverkusen lørdag aften er sydtyskerne kommet et skridt tættere på det tyske mesterskab.
For lørdag eftermiddag led rivalerne Borussia Dortmund et skuffende 1-2-nederlag hjemme til Borussia Mönchengladbach.
Bayern München kan med en sejr senere lørdag bringe sig hele 23 point foran Dortmund, og flasker resultaterne sig, kan mestrene sikre sig titlen allerede i næste weekend.
Raffael og Max Kruse stod for Borussia Mönchengladbachs scoringer i første halveg på Signal Iduna Park.
Gæsterne fik norske Håvard Nordtveit udvist med 20 minutter igen, og det udnyttede Dortmunds serbiske midtbanespiller Milos Jojic til at reducere til 1-2. Men mere blev det ikke til for værterne.
Hannover 96, der havde danske Leon Andreasen med i hele kampen, tog et vigtigt skridt væk fra bundkampen med en flot 3-0-sejr ude over Hertha Berlin.
Den danske U21-landsholdsspiller Jannik Vestergaard havde også fået chancen fra start, da hans klub Hoffenheim hjemme tabte med 2-4 til Mainz, der hverken havde Bo Svensson eller Niki Zimling med i truppen.
Hoffenheim var endda foran med 2-0 halvvejs inde i anden halvleg.
Stuttgart tog et tiltrængt point til bundkampen, da holdet på udebane spillede 1-1 mod Werder Bremen.
I den sidste af lørdagens tidlige bundesligakampe fik rækkens absolutte bundprop, Eintracht Braunschweig, overraskende 1-1 hjemme mod Wolfsburg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned