Dortmund-spiller kritiserer dommer: Han har før matchfixet
Jude Bellingham var rasende over dommeren efter kampen mod Bayern München. Foto: Bernd Thissen/Ritzau Scanpix
Bernd Thissen/Ritzau Scanpix
Jude Bellingham gik meget hårdt til dommer Felix Zwayer efter Dortmunds nederlag til Bayern München.
Den 18-årige Dortmund-spiller Jude Bellingham var oprørt efter hjemmebanenederlaget til Bayern München lørdag, og det kom til at gå ud over dommer Felix Zwayer.
Den unge englænder fremhævede således en matchfixingsag fra 2005, hvor Felix Zwayer blev udelukket i seks måneder for at have modtaget bestikkelse på 300 euro i en skandale, der hovedsageligt drejede sig om en anden dommer, Robert Hoyzer.
- Man giver den største kamp i Tyskland til en dommer, der før har matchfixet. Hvad kan man så forvente? sagde Jude Bellingham til Viaplay lige efter opgøret, som Dortmund tabte 2-3.
Dortmund-spillerne følte sig bortdømt, da Bayern München fik et straffespark med et kvarter igen.
Bolden ramte Mats Hummels' arm i feltet, og så scorede Robert Lewandowski det afgørende mål på straffespark.
- For mig at se var der ikke straffespark. Han (Hummels, red.) kiggede ikke engang på bolden, siger Jude Bellingham.
Dortmund-lejren brokkede sig voldsomt, og cheftræner Marco Rose blev tildelt et rødt kort. Pulsen blev ekstra høj, fordi dommeren ifølge hjemmeholdet havde overset et straffespark i den anden ende tidligere i kampen.
Også den norske målræv Erling Haaland gik hårdt til dommeren.
- Han var arrogant. Mere vil jeg ikke sige, lyder det fra Haaland.
Dortmund er på andenpladsen i Bundesligaen med fire point op til Bayern München.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet