Dortmund-stjerne misser EM for Tyskland
Ilkay Gündogan er knæskadet og kommer ikke med til EM i Frankrig for Tyskland. Han missede også VM 2014.
Tyskland må se bort fra Dortmunds Ilkay Gündogan ved sommerens EM-slutrunde i Frankrig.
Den pasningsstærke midtbanespiller har vredet rundt i knæet, og det koster ham både sæsonafslutningen i Bundesligaen samt EM-deltagelsen. Det oplyser Borussia Dortmund på klubbens Twitter-profil.
Den 25-årige midtbanespiller har tidligere repræsenteret de tyske verdensmestre 16 gange med fire mål til følge. Han var senest i aktion for landsholdet i november sidste år.
Tidligere i karrieren har Gündogan også været uheldig med skader, og det er en af forklaringerne på, at han heller ikke var i Tysklands landsholdstrup til VM i 2014. Dengang var det en rygskade, som holdt ham fra at deltage.
Til gengæld var han med i den tyske trup, der i 2012 var i gruppe med Danmark ved EM i Ukraine og Polen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned