Dortmund-stjerne svarer igen med fire mål i storsejr
Pierre-Emerick Aubameyang scorede fire mål, da Dortmund lørdag storsejrede mod Hamburger SV. Foto: AP/Michael Sohn
AP/Michael Sohn
Pierre-Emerick Aubameyang var onsdag udeladt af Dortmunds Champions League-trup. Lørdag scorede han fire mål.
Borussia Dortmunds angriber Pierre-Emerick Aubameyang har gennemgået noget af en rutsjebanetur i denne uge.
Først blev han vraget til Dortmunds trup i onsdagens Champions League-opgør mod Sporting Lissabon.
Og blot fire dage senere vendte han så tilbage med et brag, da Dortmund lørdag på udebane vandt 5-2 over Hamburger SV i Bundesligaen.
Efter blot 27 minutters spil havde den gabonesiske angriber scoret hattrick, og i anden halvleg krydrede han så sin indsats med endnu en scoring.
Sejren sender Dortmund op på femtepladsen i Bundesligaen med 18 point for 10 kampe. Hos Hamburger SV understreger nederlaget den krise, som klubben befinder sig i. Sølle to point har klubben hentet i ti kampe.
Med lørdagens fire scoringer er 27-årige Pierre-Emerick Aubameyang delt topscorer i Bundesligaen med 11 scoringer efter 10 spillerunder.
Årsagen til, at han onsdag var smidt på porten i Dortmunds Champions League-kamp var ifølge nyhedsbureauet dpa, at han havde havde været på privat udflugt til Milano uden tilladelse fra klubben.
Det virkede dog til, at harmonien lørdag igen havde indfundet sig i den tyske klub, og efter sin scoring til 4-0 løb Aubameyang ud på sidelinjen og gav Dortmunds cheftræner, Thomas Tuchel, et kram.
- Det var en rigtig fin gestus, som jeg blev rigtig glad for, sagde Tuchel efter kampen til Sky ifølge nyhedsbureauet AFP.
Aubameyang undskyldte samtidig for sin udflugt tidligere på ugen.
- Jeg har indset, at jeg lavede en fejl ved at tage til Milano, og jeg ville gerne sige undskyld til holdet og i særdeleshed til træneren, siger han til Sky.
Den talentfulde danske Dortmund-spiller Jacob Bruun Larsen var ikke en del af truppen i opgøret mod Hamburger SV.
Frederik Sørensen spillede igen hele kampen for sin klub FC Köln, da de i lørdagens sene kamp var på besøg hos Frankfurt. Men danskeren og hans holdkammerater måtte se sig slået 0-1 på et mål af Mijat Gacinovic.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde