Afklapsningen på 0-3 til Marseille er Dortmunds egen skyld. Det fastslår Dortmunds træner Jürgen Klopp efter nederlaget i Champions League onsdag aften.
- Vi dominerede mange faser af kampen, specielt i begyndelsen af anden halvleg, hvor vi virkelig havde dem under pres.
- De mål, vi indkasserede, var alle meget bizarre, men vi må acceptere, at nederlaget i sidste ende var vores egen skyld, siger Jürgen Klopp.
Marseille har vundet sine to første kampe i Champions League-gruppespillet, og det er uvant for franskmændene at komme så godt fra start.
- Det er godt at have seks point efter to kampe. I de seneste to sæsoner har vi haft nul point efter to kampe. Men for at kvalificere sig har vi brug for minimum 10 point.
- Vi er begyndt godt, men vi er ikke i mål endnu, siger Didier Deschamps til Canal+.
Marseille har langt fra gjort det lige så godt i den hjemlige franske liga, så Deschamps pønser på at sætte hymnen fra Champions League på til de hjemlige kampe.
- Jeg må måske sætte musikken fra Champions League på i omklædningsrummet før vores hjemlige ligakampe, joker Deschamps.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker