Dortmund vinder kontroversiel topkamp i Tyskland
Dommeren udvandrede, og Bayer Leverkusens træner Roger Schmidt blev udvist, da Borussia Dortmund vandt 1-0.
Bayer Leverkusen tabte søndag til Borussia Dortmund i en højdramatisk topkamp i Bundesligaen.
Måltavlen viste 0-1, da kampen mellem nummer fire og to var slut. Matchvinder for Dortmund blev Pierre-Emerick Aubameyang med scoringen efter 64 minutter.
Fodboldkampen vil dog især blive husket for et stort drama uden for linjerne.
Kampen blev nemlig afbrudt undervejs, da dommer Felix Zwayer forlod banen. Det skete i forbindelse med store protester fra Leverkusens spillere og træner Roger Schmidt efter Dortmunds scoring til 1-0.
Leverkusen-lejren var vred over, at dommeren tillod et hurtigt taget frispark et par meter fra gerningsstedet.
Roger Schmidt blev udvist i forbindelse med protesterne, og da træneren nægtede at forlade banen, skred dommeren til handling, afbrød kampen efter 65 minutter og gik i omklædningsrummet.
En god håndfuld minutter senere blev spillet genoptaget.
Med sejren ligger Dortmund med 51 point på andenpladsen i den bedste tyske fodboldrække, mens Leverkusen på fjerdepladsen har 35 point. Førerholdet Bayern München har 59 point.
I søndagens øvrige kampe tabte bundholdet Hannover 96 med 0-1 hjemme til Augsburg. Uffe Bech fik de første 82 minutter for hjemmeholdet.
Pierre-Emile Højbjerg var ikke i truppen hos Schalke 04, som spillede 1-1 hjemme mod Stuttgart.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde