Dortmunds forsvarskæmpe bliver klar til finale
Dortmund-træner Jürgen Klopp kan tørre sveden af panden, efter at det fredag aften står klart, at han kan råde over forsvarsgeneralen Mats Hummels i lørdagens Champions League-finale mod Bayern München.
Den 24-årige forsvarer har været tvivlsom, siden han i lørdags måtte forlade sæsonens sidste Bundesliga-kamp med en forvredet ankel, men landsholdsstopperen er altså ikke værre medtaget, end at han kan stille op på Wembley.
- Heldigvis var forskrækkelsen langt værre end selve problemet, siger Hummels ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Min ankel er ikke helt, som den var før, men den skal nok kunne holde til finalen, og jeg håber, jeg kan komme igennem sæsonens sidste opgave, siger Hummels.
Hummels pådrog sig ankelskaden, da han begik et noget klodset straffespark i sidste weekends møde med Hoffenheim.
- Det, at jeg vrikkede om, var det et kæmpe chok. Jeg kender følelsen fra tidligere år, hvor jeg har prøvet det samme.
- Allerede i søndags så anklen bedre ud, end jeg havde forventet, og jeg regnede med, at jeg ville blive klar. Det er jeg selvfølgelig meget glad for, siger Mats Hummels.
Hummels står i finalen over for sin tidligere klub. Den boldsikre forsvarer er nemlig et produkt af Bayerns ungdomsarbejde, men blev sendt videre til Dortmund i januar 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned