Double-sejr sikrer dansk føring over Norge i Davis Cup
Frederik Løchte Nielsen (billedet) og Thomas Kromann vandt lørdagens double mod Norge i Davis Cup. Foto: /ritzau/Benjamin Nørskov
/ritzau/Benjamin Nørskov/arkiv
Med en sejr på 3-1 i sæt sikrede Thomas Kromann og Frederik Løchte dansk føring i Davis Cup mod Norge.
Danmark er i front med 2-1 inden sidstedagen af Davis Cup-kampen mod Norge i Europa/Afrika Gruppe 2.
Doublen med Thomas Kromann og Frederik Løchte Nielsen vandt lørdag ganske overbevisende med 3-1 i sæt over Viktor Durasovic og Casper Ruud i Stavanger.
Sætcifrene lød 6-4, 4-6, 6-2, 6-2 i dansk favør efter den lidt over to timer lange kamp. Kun to gange blev Kromann og Løchte brudt i kampen, begge gange var i andet sæt.
Med doublesejren står Danmark med de bedste muligheder for at vinde samlet, da der spilles bedst af fem kampe.
I søndagens to singler har Norge et godt kort for at komme på 2-2, da stortalentet Casper Ruud først møder Frederik Løchte Nielsen.
Derefter skal Søren Hess-Olesen i aktion mod Viktor Durasovic i den måske afgørende kamp.
Vinderen af Norge-Danmark skal spille om oprykning til Europa/Afrika Gruppe 1 mod Sydafrika. Taberen bliver i Europa/Afrika Gruppe 2.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde