Fodboldlandsholdet vandt onsdag aften 3-2 i en dramatisk VM-kvalifikationskamp ude mod Portugal. Daniel Jensen blev matchvinder for Danmark kort før tid.
Det danske fodboldlandshold leverede onsdag aften et fantastisk comeback, da holdet på udebane besejrede Portugal med 3-2 i VM-kvalifikationens Gruppe 1. I et sandt drama med fire scoringer i kampens sidste seks minutter blev Daniel Jensen matchvinder for Danmark, da midtbanespillerens skud blev rettet af og røg ind i det portugisiske mål.
Med seks minutter igen var Portugal ellers foran med 1-0 på et mål fra Luis Nani i første halvleg, men så udlignede Nicklas Bendtner flot til 1-1. Det lignede igen en hjemmesejr til Portugal, da Deco kort tid efter 1-1-målet sikkert udnyttede et straffespark, som Leon Andreasen klodset havde begået.
Men så skete der et sandt mirakel i Lissabon, da først Christian Poulsen og dernæst Daniel Jensen sikrede Danmark alle tre point. Dermed står Danmark noteret for fire point efter to kampe, hvilket er et mere end gruppefavoritterne fra Portugal. Danmark møder i holdets næste kvalifikationskamp den 11. oktober Malta. Kampen spilles i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker