Dream Team-stjerner: Holdånd gav OL-guld
USA's Dream Team fik søndag vist, at holdet fortsat er bedst til basketball, da holdet fik en hårdt tilkæmpet sejr på 107-100 over Spanien i OL-finalen i London.
De mange NBA-stjerner står efter sejren i kø for at hylde hinanden.
- Det er første gang, vi har haft så mange store stjerner til at bære holdet, siger Los Angeles Lakers-spilleren Kobe Bryant.
Han er meget stolt over at være med til at vinde OL-guld for anden gang, efter at han også var med til at vinde i Beijing for fire år siden.
- Jeg svæver på en sky, det er sådan en stor ære. Vi har arbejdet så hårdt for at få guldmedaljerne med hjem til USA, siger Kobe Bryant.
Han regner med, at han ikke spiller videre på Dream Team.
- Det slutter her for mig. De andre er klar til at køre det videre. Jeg føler mig meget heldig over at have fået lov til at være med ved to OL, siger den snart 34-årige spiller.
En af de spillere, som Kobe Bryant hentyder til, er utvivlsomt 23-årige Kevin Durant.
Oklahoma City Thunder-spilleren, som blev finalens topscorer med 30 point, har følgende forklaring på OL-guldet.
- Vi respekterer alle hinanden. Vi ved alle, at vi har et fælles mål. Og nu tager vi en fantastisk guldmedalje med hjem, siger Kevin Durant efter sit første OL-guld.
Det er 14. gang i OL-historien, at USA vinder herrernes basketball-turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde