Dressurholdet ligger på fjerdepladsen
Foto: Paul Hackett /Scanpix
Paul Hackett /Scanpix
Dressurlandsholdet har efter første runde af den olympiske rideturnering stadig mulighed for at forsvare bronzemedaljerne fra Beijing.
De danske ryttere ligger på fjerdepladsen i holdkonkurrencen og kan stadig nå at overhale nummer tre, Holland, på tirsdag, hvor det hele afgøres med en runde Grand Prix Special.
Efter en godkendt præstation af Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein i fredagens Grand Prix-afsnit har de tre danske ekvipager gennemsnitligt scoret 73,845 procent.
Afstanden op til hollænderne på tredjepladsen er cirka tre procentpoint, mens de førende briter og medfavoritterne fra Tyskland allerede ser ud til at være stukket af.
I den individuelle konkurrence ligger Anna Kasprzak på en 12.-plads, mens prinsesse Nathalie er nummer 13. Anne van Olst ligger nummer 24 af de 32 tilbageværende ekvipager.
Den fjerde danske OL-deltager, Lisbeth Seierskilde, der kun er med i den individuelle konkurrence, var tæt på at gå videre.
Selv om hun lige præcis blev nummer 32 med 69,863 procent, måtte hun se en spanier og en svensker tage de sidste pladser, fordi deres hold var blandt de syv bedste i konkurrencen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde