Dressurkomet laver fornemt ridt i London
Danmark fik en god start på dressurkonkurrencerne ved OL i London, da den blot 22-årige Anna Kasprzak på hesten Donnperignon fik tildelt scoren 75,289 procent for sin grand prix.
Det var fjerdehøjest på dagen, og scoren er endnu mere bemærkelsesværdig, når man tager vejret i London i betragtning, som med blæst og regn bestemt ikke var ideelt.
Samtidig er det kun et halvt år siden, at Kasprzak begyndte at ride på Donnperignon, men ekvipagen har tilsyneladende meget hurtigt fundet ind i et godt samarbejde.
Anne van Olst og Exquis Clearwater red som de allerførste og blev bedømt til 71,322 procent, som var det ottendebedste resultat på dagen af 25 startende.
Det betyder, at Danmark indtil videre ligger på en delt andenplads i holdkonkurrencen, men det skal tages med forbehold.
Fredag rider resten af OL-deltagerne nemlig deres grand prix, og her skal prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein så i aktion. Hun udgør den sidste tredjedel af det danske hold.
Lisbeth Seierskilde, der rider som den tredjesidste fredag, stiller kun op i den individuelle konkurrence.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde