Drillo efter norsk fiasko: Et bittert nederlag
Egil "Drillo" Olsen erkender, at Norge får svært ved at nå frem til næste års VM i Brasilien efter fredagens 0-1 nederlag i Oslo til Albanien.
Gruppe E toppes af Schweiz, mens Norge er helt nede på fjerdepladsen.
- Det er et af de mest bitre nederlag, jeg har været med til. Vi gjorde mange ting rigtigt, men bolden hoppede ikke vores vej, og vi formåede ikke at udnytte de muligheder, vi fik, siger Egil "Drillo" Olsen til norsk TV2.
- Chancen for at vinde gruppen er nu minimal, og vi må satse på andenpladsen, siger den norske landstræner, der kan håbe på, at andenpladsen giver mulighed for to playoff-kampe.
Det er første gang siden 1991, at "Drillo" har tabt en kvalifikationskamp på hjemmebane. Dengang vandt Sovjetunionen med 1-0 over Norge. Derfor havde den norske landsholdschef sikkert ikke forventet et nederlag mod Albanien.
- Vi mødte en modstander, som vi helt sikkert burde have slået, og vi viste også, at vi var bedre end dem.
- Når man vinder 6-3 i antal chancer, så er det lidt utur at tabe. Hvis vi havde skabt 12 mod 2 chancer, så havde vi vundet til trods for lidt utur, men så gode var vi ikke, siger Egil "Drillo" Olsen ifølge NTB.
Norge har efter fem kampe syv point på fjerdepladsen, mens gruppen toppes af Schweiz med 10 point for en kamp færre.
Island slog tidligere fredag Slovenien på udebane med 2-1, hvilket sender øboerne op på gruppens andenplads med ni point. Det samme som Albanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde