Didier Drogba er ikke til rådighed for Chelsea lige nu, fordi han er optaget af African Cup of Nations.
Men det er heller ikke sikkert, at ivorianeren spiller for sin nuværende klub efter sommerferien.
Den 33-årige angribers kontrakt udløber med udgangen af juni måned, og over for fodboldmagasinet France Football giver han udtryk for, at han er klar til et sceneskifte.
- Jeg er på jagt efter mere sjov, flere kuldegysninger, mere iver, mere pres og mere passion på banen, siger han.
Han aviser dog, at et eventuelt skifte væk fra Chelsea kan komme i stand allerede i vinterens transfervindue.
- Nej, i hvert fald ikke før juni, siger han.
Den tidligere holdkammerat i Chelsea Nicolas Anelka skiftede tidligere på måneden til kinesisk fodbold, og det satte gang i spekulationer om, hvorvidt Drogba var på vej i samme retning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker