Drogba er tilbage i Champions League med uafgjort
Schalke 04 er i problemer i Bundesligaen, men i Champions League går det ganske godt.
Onsdag aften spillede tyskerne på udebane 1-1 mod Galatasaray i Istanbul i den første af to 1/8-finalekampe mellem holdene.
Inden opgøret var der meget fokus på Galatasarays to store januarindkøb Wesley Sneijder og især Didier Drogba.
Sidstnævnte - som blev den store helt i sidste sæsons Champions League-finale, da han med de afgørende mål sikrede Chelsea sejren - var tilbage i turneringen efter et halvt års eksil i kinesisk fodbold.
34-årige Drogba var med i opstillet til tyrkernes føringsmål til 1-0. Men det var topscorer Burak Yilmaz, der løb med opmærksomheden, og det var meget fortjent.
Den tyrkiske angriber leverede en fremragende detalje efter lidt over 10 minutters spil, da han smart vippede bolden over en modstander med hælen og efterfølgende sparkede bolden sikkert ind til 1-0.
Det var Yilmaz' syvende mål i Champions League i denne sæson, og han må efterhånden betegnes som en af turneringens helt store profiler.
Drogba var selv tæt på en 2-0-scoring, men Schalke-målmand Timo Hildebrand reddede flot godt, inden Hamit Altintop i samme sekvens sendte bolden på overliggeren.
Udeholdet producerede også fint med chancer, og belønningen kom lige inden pausefløjtet, da et dumt Galatasaray-boldtab midt på banen satte et tysk kontra-angreb i gang. Få sekunder efter havde Jermaine Jones udlignet til 1-1.
Mens Sneijder, der er kommet til fra italienske Inter, blev skiftet ud i pausen, spillede Drogba hele kampen, men scorede altså ikke i sit Champions League-comeback.
Holdene mødes i Tyskland igen til returkampen 12. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde