Drogba holder mund om kinesisk transferbøvl
Elfenbenskystens Didier Drogba er midtpunkt i et større transferstormvejr, men selv befinder han sig helt inde i orkanens øje, hvor ikke end vind rør sig.
Den 34-årige angriber virkede uanfægtet af balladen om skiftet fra kinesiske Shanghai Shenhua til tyrkiske Galatasaray, da spilleren fra Elfenbenskysten tirsdag reducerede Algeriets 2-0-føring i den afsluttende gruppekamp ved Africa Cup of Nations.
Han afviste efter kampen at snakke om uenighederne mellem de to klubber, der hver især hævder at have en gældende kontrakt med den tidligere Chelsea-spiller.
- Advokaterne har sagt, at jeg ikke må snakke om det. Det kan jeg ikke, og du ved, hvordan advokater er. Men jeg må gerne snakke om Africa Cup of Nations, sagde Drogba.
Balladen er opstået, fordi Galatasaray på den ene side hævder at have købt angriberen af kineserne, som på den anden side siger, at de stadig har kontrakt med ham i to år.
Han kommer dog ikke til at spille klubfodbold lige foreløbig alligevel, for Elfenbenskysten er efter uafgjort 2-2 mod Algeriet gået videre til kvartfinalerne i Africa Cup of Nations. Her møder man Nigeria søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde