Anders Lindegaard føler, at han fik den bedst mulige landsholdsdebut, da målmanden fra norske Aalesund holdt det danske mål rent i kampen, hvor Danmark tirsdag slog Island med 1-0 i EM-kvalifikationen.
- Som målmand vil man hellere vinde 1-0 i stedet for 10-1, så det kunne ikke være bedre, fastslår Anders Lindegaard.
Efter en times spil reddede målmanden Danmark fra at komme bagud, hvilket naturligvis gjorde smilet på hans ansigt endnu større.
- Det er en svær kamp, for jeg bliver ikke sat på særlig meget arbejde. Det betyder også, at jeg ikke kan skjule en fejl med en masse gode redninger, siger Lindegaard.
Trods den vellykkede debut så forventer den tidligere OB-målmand ikke at være med, når Danmark i oktober møder Portugal.
- Jeg har store ambitioner, og jeg er ikke med som oplevelsesturist. Jeg vil yde og være med. Jeg vil gøre en forskel.
- Men jeg spiller i Norge for en lille klub, så jeg forventer ikke noget, men jeg har ambitioner om at være med på landsholdet, fastslår Anders Lindegaard.
Målmanden fra Aalesund fik chancen, da Thomas Sørensen måtte melde afbud tirsdag morgen med smerter i albuen. Reserven, Stephan Andersen, forlod landsholdslejren allerede i sidste uge på grund af en skade.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde