Drømmeklub lokker Spalvis væk fra AaB
Lukas Spalvis er glad i AaB, men tilbuddet fra Sporting Lissabon var for godt til at afvise.
AaB mister til sommer sin topscorer, når Lukas Spalvis skifter til Sporting Lissabon, som blot var en af flere mulige destinationer for den målfarlige litauer.
Ingen af de andre kunne dog måle sig med et eventyr i den grønblusede Lissabon-klub.
- Jeg havde andre muligheder, men Sporting Lissabon er umiddelbart en drømmeklub for mig, siger den 21-årige AaB'er til klubbens hjemmeside.
Han har ikke aktivt søgt væk fra AaB, men via sine gode præstationer er der opstået interesse, og tilbuddet fra en af Portugals største klubber kunne Spalvis ikke sige nej til.
- De fleste ved, at jeg har det godt i AaB, og derfor skulle der også noget særligt til for at lokke mig væk.
- Det er klart, at jeg ser frem til at tørne ud for Sporting Lissabon, og det er dejligt, at tingene nu er afklaret, siger Spalvis.
Han får dog lov til at gøre tingene færdige i Aalborg, hvor AaB kæmper med om både mesterskabet og pokaltitlen, og her vil Spalvis slutte stærkt af.
- Mit fokus er nu fuldt ud rettet mod at præstere optimalt for AaB i et meget vigtigt forår, hvor vi med en foreløbig andenplads i ligaen og en kvartfinale i pokalturneringen har mange spændende opgaver foran os.
- AaB og klubbens trænere har en meget stor andel i min udvikling, og derfor er det også meget vigtigt for mig at slutte ordentligt af de kommende måneder, siger han.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker