Drømmemål sender Sunderland videre i FA Cuppen
Sunderland, der til daglig frister en tilværelse under nedrykningsstregen i Premier League, fik lørdag en tiltrængt succesoplevelse.
Med en 1-0-sejr på hjemmebane sendte "The Black Cats" Southampton, der var ubesejret i de seneste syv kampe, ud af FA Cuppen.
Tilskuerne på halvtomme Stadium of Light var vidner til en gabende kedelig første halvleg.
Men de første pauvre 45 minutter blev på ét sekund tilgivet, da Craig Gardner fem minutter inde i anden halvleg bankede bolden af sted mod Southamptons mål.
Bolden tog undersiden af overliggeren, inden den fortsatte ind bag målmand Kelvin Davis.
Et drømmemål og en 1-0-føring til hjemmeholdet.
I kampens sidste kvarter fik Southampton, der i ligaen kæmper med om de europæiske pladser, etableret et pres mod Sunderland-målet.
Og gæsternes angriber Rickie Lambert vil nok i ugevis have mareridt om den afbrænder, han præsterede ni minutter før tid. På forunderlig vis lykkedes det ham at sparke bolden over et tomt mål fra halvanden meters afstand.
Selv om Sunderland til sidst havde muligheden for at fordoble føringen på et par hidsige kontraer, blev det ved en fortjent 1-0-triumf til hjemmeholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde