Drømmemål snyder Napoli i Champions League-jagt
Mesterskabet og topholdet Juventus er væk, så Napolis store målsætning i Serie A er at slutte på minimum tredjepladsen, der udløser kvalifikationskampe til Champions League.
Mandag aften kunne holdet tage et stort skridt ved at distancere den værste konkurrent Fiorentina, der ligger på fjerdepladsen.
Men på hjemmebane endte det i et antiklimaks og en pibekoncert fra lægterne efter 1-1 mod Genoa.
Det lignede ellers en hjemmesejr skabt af Gonzalo Higuain, der smart løftede bolden over modstanderens målmand i det 18. minut til 1-0.
Den føring så ud til at holde hjem, men syv minutter før tid udlignede Genoas Emanuele Calaio med et drøn af et frispark via stolpen fra omtrent 25 meter.
Forinden havde Napoli fået hjælp fra Parma, der på hjemmebane fik 2-2 mod Fiorentina efter en dramatisk kamp.
Antonio Cassano bragte Parma foran kort før pausen, men inden spillerne nåede ned i omklædningsrummet, udlignede Juan Cuadrado til 1-1.
Amauri bragte Parma på 2-1 på et straffespark efter 51 minutter, og det lugtede af et sejrsmål, da Fiorentinas Modibo Diakite kort efter fik rødt kort.
Men det ændrede et drømmemål ved. Fem minutter før tid hamrede Matias Fernandez 2-2-målet ind direkte på et frispark fra cirka 25 meter.
I overtiden blev yderligere to spillere udvist; Parmas Gianni Munari og Fiorentinas Borja Valero.
Nu har Napoli 51 point på tredjepladsen, mens Fiorentina har 45.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie