Drømmen brast for Team Sydhavsøerne
Skuffelse i Team Sydhavsøerne efter nederlaget til Lemvig-Thyborøn. Foto: Thomas Lærke Jensen
Thomas
Der bliver ikke noget Håndboldliga i denne omgang for Team Sydhavsøerne, der også tabte hjemmekampen til Lemvig-Thyborøn.
MARIBO: Alle sejl var sat til med en totalt fyldt Lollands Bank Arena med 1.300 svedende tilskuere, men det var slet ikke nok for Team Sydhavsøerne, der tabte 34-22 i den anden play-off kamp, og dermed må se Lemvig-Thyborøn løbe med pladsen i Håndboldligaen efter sommerferien, da de også vandt den første kamp i lørdags i det nordvestjyske med 32-24.
Det så ellers ganske lovende ud i første halvleg, hvor Team Sydhavsøerne i den scoringsfattige periode kom foran 7-4, men frem mod pausen blev der begået lidt for mange fejl og brændt for meget, og så kunne gæsterne i de sidste sekunder af første halvleg bringe sig i front med 13-12.
Spændende efter pausen blev det dog aldrig. Dertil skruede Lemvig-Thyborøn op for gassen samtidig med at Team Sydhavsøerne brændte stort set alt i de første 15 minutter og så førte gæsterne 25-17.
En føring der aldrig kom i fare i det sidste kvarter, da kampen for længst var afgjort.
Dermed blev det sidste kamp for cheftræner Nick Swziec, der slutter efter denne sæson samt seks spillere. Deriblandt Nicolaj Jørgensen, der før kampen blev kåret til årets profil i 1. division.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned