Caroline Wozniacki spillede sig torsdag videre til tredje runde ved Wimbledon. Alligevel foregik dagens højdepunkt måske nogle få timer tidligere, da den danske tennisspiller fik lov til at møde den engelske dronning Elisabeth.
Hvad var størst?
- Haha. Det er ikke hver dag, at man møder dronningen, så det var en stor oplevelse, siger Caroline Wozniacki, der omkring middagstid fik lov til at veksle et par ord med regenten, der lidt senere overværede Andy Murrays sejr over Jarkko Nieminen på centre court.
Samme sted, som Wozniacki senere på eftermiddagen slog Kai-Chen Chang fra Taiwan.
- Hun ønskede mig held og lykke videre i turneringen og sagde, at hun måske ville blive og se noget af min kamp, forklarer den 19-årige dansker.
Dronning Elisabeth valgte dog at forlade Centre Court efter Murrays kamp. Danskeren er dog ikke skuffet over, at dronning Elisabeth forlod sin plads i kongelogen.
- Jeg bemærkede det i starten, da vi ville få instrukser, hvis hun ville komme. I så fald skulle vi neje. Men jeg fokuserede på at vinde. Det var det vigtigste, fortæller Wozniacki.
Danskeren vandt kampen over Chang med 6-4 og 6-3 og er nu klar til tredje runde ved Wimbledon.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde