Aab har snøren ude efter den tidligere LFA-spiller og forhandler i disse dage med Anders Dues hollandske klub Vitesse Arnhem. Ifølge kilder tæt på Aab-ledelsen er man stadig lidt fra hinanden på prisen, da hollænderne forsøger at presse citronen, skriver B.T.
Med afgangen af Mattias Lindström er Aab pludselig også sårbare på kanterne, og derfor vil Anders Due være et scoop for Aab. Anders Due forventer også selv, at der sker noget snart.
- Jeg håber, at det pludselig går hurtigt med en eller anden klub. Hvis man ser på min spilletid i Vitesse i december, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg ikke ser nogen fremtid her i klubben. Nu må vi se, hvad der sker, siger Anders Due til B.T.
Han har i denne sæson spillet otte kampe og scoret et enkelt mål, men han har langt fra hafty nogen succes i Holland, siden han skiftede til Vitesse i sommeren 2006.
- Jeg har intet imod at komme tilbage til Danmark. Det vil passe mig helt fint, hvis det bliver tilfældet. Jeg har brug for at komme et sted hen, hvor jeg kan få noget spilletid, siger Anders Due.
Jesper Bøgh jb@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde