Dufour har fået OL-medaljehåbet tilbage efter køb af erfaren superhest
Cathrine Laudrup-Dufour red på Bohemian ved OL i Tokyo i 2021. Her blev det til fjerdepladser både individuelt og i holdkonkurrencen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Med hoppen Freestyle har Cathrine Laudrup-Dufour fået en makker, der får hende til at drømme om en topplacering ved OL, hvad hun ellers havde afskrevet.
Ritzau RitzauMorten Sørensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Cathrine Laudrup-Dufour var overbevist om, at drømmen om en OL-medalje i Paris til sommer forsvandt en dag i januar sidste år.
Her blev hendes tophest Bohemian solgt. Kort forinden havde hun skilt sig af med en anden konkurrencehest, Vamos Amigos, og før det var Cassidy blevet sendt på pension.
Tilbage stod Danmarks mest succesfulde dressurrytter på sin gård uden for Fredensborg uden en konkurrencedygtig tophest. Halvandet år før legene i Paris.
- Jeg stod rigtig usikkert i forhold til OL. Min tanke dengang var, at jeg allerede har været til OL to gange, og man kan ikke kun leve fra OL til OL. Man er også nødt til at leve i årene imellem. Der gror jo desværre ikke et pengetræ i min have, forklarer Cathrine Laudrup-Dufour.
Dressurridning er en dyr sport, og en dressurhest på topniveau kan let koste et tocifret millionbeløb. Alternativet er at investere i hestene, når de er helt unge og meget billigere og selv bruge adskillige år på at træne dem op.
Annonce
Det indebærer til gengæld en risiko for, at hesten aldrig bliver så god som håbet. Eller at den skal videresælges på toppen af karrieren for at få friske penge i kassen, som det skete med Bohemian.
- Jeg kunne godt have "redet færdig" på Bohemian, men så ville jeg nok have været ude af sporten om to-tre år, og det er jeg ikke klar til.
Cathrine Laudrup-Dufour har store forventninger til samarbejdet med den erfarne tophest Freestyle. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Beslutningen om at sælge tog vi med et langsigtet mål, der går meget længere end til Paris. Ind imellem må man tage nogle virkelig trælse beslutninger, der gør meget ondt. Nogle gange må man sælge en hest for at få råd til at købe ti nye, siger Cathrine Laudrup-Dufour.
Godt for forretningen på lang sigt, skidt for de sportslige ambitioner her og nu. For nok havde hun talentfulde heste i stalden. Men de var stadig alt for unge til at kunne begå sig i den internationale top.
Det ændrede sig dog i oktober, da Laudrup-Dufour meddelte, at hun sammen med samarbejdspartneren familien Zinglersen havde købt halvpart i stjernehesten Freestyle.
Den dag meldte Cathrine Laudrup-Dufour sig ind i OL-ræset med fornyet styrke.
- Jeg ville aldrig have troet, at jeg skulle nå at komme op på samme niveau som tidligere inden Paris. Men med Freestyle er det lige før, det kan blive endnu bedre, end det jeg havde med Bohemian, siger Cathrine Laudrup-Dufour.
Optimismen er kun vokset efter de første erfaringer med den 14-årige hoppe, der for nogle år siden blev redet med pæn succes af den engelske stjernerytter Charlotte Dujardin.
Allerede efter få minutter i sadlen på sin nye hest kunne hun mærke, at der kan være et stærkt samarbejde under opsejling.
- Freestyle har stor erfaring, og hun minder mig sindssygt meget om min første OL-hest, Cassidy. Det er ligesom at få mine yndlingssutsko på. Jeg føler mig virkelig meget hjemme.
Annonce
- Vi har samme arbejdsmoral og samme gnist. Vi behøver faktisk ikke at kommunikere sammen, siger Cathrine Laudrup-Dufour.
Næste markante kryds i hendes kalender er grandprix-stævnet i Herning i marts, der er en del af OL-kvalifikationen. Her skal Freestyle for første gang præsenteres for et dansk publikum.
/ritzau/
Laudrup-Dufour har haft succes på tre heste
Medaljesamlingen savner en OL-medalje, men ellers har Cathrine Laudrup-Dufour taget godt for sig ved de store mesterskaber, hvor hun har vundet ti EM- og VM-medaljer på tre forskellige heste:
Seneste artikler
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Euforiske bronze-vindere: - Vi skal ikke spare på en skid
Markerne er tørre: - Det er et tegn på, at der er begyndt at mangle vand
Skal Dølle rykkes igen?: - Det er en kæmpe proces, siger formand
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked