MSV Duisburg med landsholdsangriberen Søren Larsen og Kristoffer Andersen i truppen har gode chancer for at fortsætte succesen i den tyske pokalturnering i fodbold.
Lodtrækningen gav Duisburg udebane i ottendedelsfinalerne mod et andet hold fra 2. Bundesliga, Augsburg.
Duisburg kvalificerede sig til denne runde med en 1-0 sejr over Mönchengladbach fra Bundesligaen. Kristoffer Andersen, søn af den tidligere landsholdsspiller Henrik Andersen, scorede det enlige mål.
Det lavest rangerende hold, Eintracht Trier fra Regionalligaen, trak hjemmebane mod FC Köln, mens Osnabrück fra 3. Liga får besøg af Borussia Dortmund. Werder Bremens forsvarende pokalmestre, hvor Daniel Jensen snart skulle være klar til et comeback, tager imod Kaiserslautern, tophold i 2. Bundesliga.
De øvrige ottendedelsfinaler: 1860 München - Schalke 04, Greuther Fürth - Stuttgart, Hoffenheim - Koblenz og Eintracht Frankfurt - Bayern München.
Kampene spilles den 27. og 28. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker