Dumoulin vinder Vuelta-enkeltstart og napper førertrøje
Hollænderen Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) vinder Vuelta a Espanas enkeltstart og overtager løbets førertrøje.
Den hollandske cykelrytter Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) ligner et bedre og bedre bud på en overraskende samlet vinder af årets sidste grand tour, Vuelta a Espana.
Onsdag vandt han 17. etape - løbets enkeltstart på 38,7 kilometer med start og mål i Burgos - i tiden 46.01 minutter. Det var hans anden etapesejr i løbet.
Polakken Maciej Bodnar (Tinkoff-Saxo) tog andenpladsen i en tid, der var 1.04 minutter langsommere, mens spanieren Alejandro Valverde (Movistar) var yderligere fire sekunder efter på tredjepladsen.
Dumoulin understregede sine evner som temporytter og vandt altså en suveræn etapesejr. Men ikke nok med det. Han overtog samtidig løbets førertrøje fire dage inden løbets afslutning.
Han overtog førertrøjen fra spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha), der som ventet mistede megen tid i disciplinen, der langt fra er hans livret.
Blandt Dumoulins hårdeste konkurrenter i den samlede stilling klarede italieneren Fabio Aru (Astana) sig bedst. Aru ligger nu på en sammenlagt andenplads - bare tre sekunder efter hollænderen.
Dermed ligner det en duel mellem Dumoulin og Aru om den samlede sejr.
Allerede ved første mellemtid var det tydeligt, at Dumoulin ville vinde minutter i forhold til konkurrenterne, og han blev kun ved med at øge.
Men Aru sluttede godt af og mindskede tidstabet, så han har førertrøjen inden for rækkevidde inden de sidste etaper.
Joaquim Rodriguez får derimod svært ved at køre med om den samlede sejr. Han dumpede ned på en samlet tredjeplads 1.15 minutter fra førertrøjen.
Den polske kaptajn hos Tinkoff-Saxo, Rafal Majka, er 2.22 minutter fra førertrøjen på fjerdepladsen.
Løbet slutter i Madrid på søndag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker