Med hele fire mål blev Morten "Duncan" Rasmussen den helt store gevinst for Brøndby, der vandt 6-3 over FC Nordsjælland i SAS Ligaen.
Brøndby-angriberen vendte med tre mål på bare ni minutter - godt nok afbrudt af et kvarters kamppause - fuldstændig kampen på hovedet, efter gæsterne fra FC Nordsjælland ellers var kommet foran.
I størstedelen af første halvleg var det også FC Nordsjælland, der dominerede, og fraværet af Samuel Holmén og Michael Krohn-Dehli på Brøndbys midtbane var tydeligt.
Derfor var det både dumt og unødvendigt, da gæsternes Henrik Kildentoft kort før pausen begik straffespark, som Morten "Duncan" Rasmussen sikkert udnyttede, og kort inde i anden halvleg var "Duncan" pludselig noteret for sit andet og tredje mål i kampen. FC Nordsjællands målmanden Nenad Novakovic udbyggede Brøndbys føring til 4-1, da han med 20 minutter igen fik fumlet en høj bold ind i sit eget mål.
Det så umiddelbart ud til at knække gæsterne, men Morten Wieghorsts hold formåede med et par hurtige reduceringer at bringe lidt spænding ind i kampen.
Den spænding fik Morten "Duncan" Rasmussen dog aflivet, da han kort før tid med sit fjerde mål gjorde det til 5-3, inden Peter Madsen kunne lukke og slukke den underholdende kamp.
Med sejren er Brøndby på fjerdepladsen, mens FC Nordsjælland er på niendepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker