Han var dårligt ankommet til Skotland, før han blev sendt i arbejde. Morten "Duncan" Rasmussen, der tirsdag blev præsenteret som ny spiller i Celtic, fik allerede græs under fødderne onsdag aften i ligakampen mod Hibernian. Desværre for ham og holdet endte kampen dog med et nederlag på 1-2.
Celtic var inden kampen ni point efter lokalrivalerne fra Glasgow Rangers og havde derfor stærkt brug for en hjemmesejr. En tidlig 1-0-føring blev dog sat over styr efter en halv times spil, og midtvejs i anden halvleg blev den tidligere Brøndby-spiller så skiftet ind.
Morten Rasmussen nåede at teste Hibernian-målmand Graeme Smith, men scoring blev det ikke til, hverken for ham eller holdkammeraterne. Derfor var det ekstra surt, at indskiftede Danny Galbraith kort før slutfløjtet scorede sejrsmålet for gæsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker