Brøndby fortsatte de gode takter efter sejren over Hertha Berlin i Europa League-kvalifikationen, da de hjemme på Brøndby Stadion besejrede HB Køge med 6-1.
Martin Bernburg havde fået chancen fra start hos Brøndby, men det var hans angrebskollega, Morten 'Duncan' Rasmussen, der stjal rampelyset med to scoringer, en enkelt assist og et forsøg på stolpen.
Bernburg kæmpede godt, men det virker ikke til, at han er spillet sammen med sine nye holdkammerater endnu. Til gengæld kom Morten 'Duncan' Rasmussen for alvor i gang med målscoringerne, og han ligner et oplagt bud til startopstillingen i udekampen mod Hertha Berlin.
Det var ikke bare 'Duncan's to mål, der sprang i øjnene, men også hans evne til at modtage bolden foran feltet og spille den videre, hvilket blandt andet førte til en frispilning til Alexander Farnerud, som kvitterede med at sætte bolden sikkert i kassen.
Efter 4-1 ved pausen kunne Brøndby i anden halvleg trække tempoet ud af kampen og spare sig til returkampen mod Hertha Berlin. Michael Krohn-Dehli og Pierre Kanstrup kunne dog alligevel udbygge til 6-1 for Brøndby, der nu har 10 point og dermed følger med de øverste i SAS-Ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker