En sejr på 3-0 over Chile i VM-ottendedelsfinalen var ikke nok til at stille den brasilianske landstræner, Carlos Dunga, tilfreds.
Selv om brasilianerne var overlegne i det meste af kampen i Johannesburg, kræver træneren forbedringer.
- Vi skal forbedre os på alle områder. Chile spillede utrolig godt og var meget i boldbesiddelse. De spillede bolden godt rundt, men vi var i stand til at bevare kontrollen, siger Carlos Dunga.
Trænerens udsagn står ikke helt mål med en objektiv vurdering af kampen, eftersom chilenerne først kom frem til reelle chancer, da Brasilien havde afgjort kampen.
Den chilenske målmand, Claudio Bravo, anerkender da også, at Brasilien var det bedste hold.
- Vi er bitre og kede af det, for vi havde forventet noget andet. Vi gjorde, hvad vi kunne, men vi kom til at møde Brasilien allerede lige efter gruppespillet. De har det bedste hold i verden, siger Claudio Bravo.
Brasilien skal nu møde Holland i kvartfinalen ved VM, og ifølge banens bedste mod Chile, Robinho, skal brasilianerne oppe sig.
- Vi spillede bedre end i gruppespillet. Vi er på rette vej, men vi skal hæve vores niveau for at slå Holland, siger Robinho.
Sidst Holland og Brasilien mødtes ved en VM-slutrunde, var i semifinalen i 1998. Dengang vandt Brasilien efter straffesparkkonkurrence.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker