Durant sænker forventningerne efter skade: Det tager tid
Kevin Durant (i sort trøje) scorede 25 point for Brooklyn Nets i træningskampen mod Boston Celtics. Foto: Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
Kevin Durant rev sin akillessene over for halvandet år siden. Nu er han klar til comeback i NBA.
Når verdens bedste basketball-liga vender tilbage natten til onsdag dansk tid, bliver det med en markant profil tilbage på banen.
Stjernespilleren Kevin Durant er endelig klar til sit officielle comeback, efter at han rev sin akillessene over i en NBA-finalekamp for Golden State Warriors i juni sidste år.
Men man skal ikke forvente at se ham tilbage på topniveau med det samme, vurderer han.
- Jeg var ude i 18 måneder. I den periode har jeg ikke spillet NBA-kampe og ikke mødt den fysik og hastighed, som spillet kræver.
- Så jeg skal bruge noget tid på at komme tilbage og få styr på benene, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Brooklyn Nets skrev kontrakt med Durant forud for sæsonen 2019/20, vel vidende at sandsynligheden for et comeback undervejs i sæsonen var lille.
Heller ikke da NBA i sommer vendte tilbage efter en mere end fire måneder lang pause under coronapandemien, var Durant klar til at hjælpe holdet, men det er han nu.
Den tifoldige allstar-spiller scorede lørdag 25 point i en træningskamp forud for sæsonen mod Boston Celtics. Han fremhæver holdkammeraterne som nøglen til sin succes.
- Vores hold støtter mig, hver gang jeg går ud på gulvet, og forsøger at sætte mig i den bedst mulige position til at have succes. Vi spiller for hinanden.
- Hvis vi bliver ved med at gøre det, bliver det nemt for mig at komme tilbage i en rytme, siger Kevin Durant.
Den nu 32-årige NBA-profil blev kåret som NBA's mest værdifulde spiller (MVP) i 2014. I 2017 og 2018 vandt han mesterskabet med Golden State Warriors og blev i begge tilfælde kåret som finaleseriens MVP.
Natten til onsdag dansk tid møder han netop Golden State Warriors hjemme i New York i sæsonens første kamp.
Warriors sluttede som det dårligste hold i den forgangne sæson efter at have vundet tre mesterskaber på fire år.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker