Durmisi: Det var ikke Brøndby værdigt
Brøndbys Riza Durmisi var alt andet end tilfreds efter Brøndbys nederlag i Herning mod FC Midtjylland.
Brøndby tabte søndag aften 0-2 på udebane mod FC Midtjylland i en kamp, der stod FC Midtjylland på fra start til slut.
- Alt gik galt. Vi var totalt fraværende i dag, og jeg ved ikke, hvad der skete, siger Brøndbys Riza Durmisi.
- Vi kunne ikke en gang sætte to afleveringer sammen. Vi var utrolig dårlige, og det var slet ikke acceptabelt, siger han.
Der var mange, der ikke fortjente det logo, de rendte rundt med på brystet, mente landsholdsspilleren.
- Hver enkelt må kigge indad. Vi spiller trods alt i Brøndby, og det er for mig Danmarks største klub. Det var overhovedet ikke klubben værdigt, det vi leverede. Vi spillede en elendig kamp, siger Riza Durmisi.
Cheftræner Auri Skarbalius så også FC Midtjylland som det bedste hold i kampen.
- Vi var for sent i tanke og handling i dag, desværre. De var bedre i de afgørende situationer, og de fangede os på omstillinger, siger Auri Skarbalius, der også mente, at der blev givet for mange standardsituationer væk.
Daniel Agger startede på banen, men måtte forlade den igen med en skade, og han var bestemt heller ikke tilfreds med spillet.
Men mens spillet overhovedet ikke fungerede på banen for Brøndby, var der vanlig opbakning på lægterne fra de medrejsende fans.
- Det eneste positive i dag var, at vi føler, vi spiller på hjemmebane uanset hvor, vi kommer. Det er imponerende - især når vi er så ringe her, siger Daniel Agger.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker