Dynamit-Hari løber sig til guld ved senior-DM

Hvidovre-løberen Kristoffer Hari kan for første gang kalde sig dansk mester på 100-meter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag løb den 15-årige atletikudøver med tilnavnet Dynamit-Hari sig til guld på distancen ved DM på Skovdalen Stadion i Aalborg.

Det skete i tiden 10,61 sekunder.

Festus Asante fra Korsør blev nummer to i 10,75 sekunder, mens Mike Kalisz fra Sparta tog DM-bronze i tiden 10,81 sekunder.

Kristoffer Hari løb i juni i tiden 10,37 sekunder, hvilket blot er en hundreddel af et sekund fra den bedste tid nogensinde i verden af en 15-årig.

Siden har han døjet med en skade, som tvang ham til at melde afbud til ungdoms-OL. Han blev dog klar til at sikre DM-guldet.

/ritzau/