Lars Larsen er klar til at donere penge til et nyt stadion i Silkeborg.
Erhvervsmanden, der ejer sengetøjskæden Jysk, mener ikke, at man kan fortsætte med at præsentere fodbold på byens gamle stadion.
- Vi kan ikke være det nuværende stadion i Silkeborg bekendt, og vi kan ikke blive ved med at lappe på det.
- Og derfor vil jeg være villig til at sende lidt penge efter et stadionprojekt. Vel at mærke hvis andre virksomheder også går med, siger Lars Larsen til Midtjyllands Avis.
Direktør for Silkeborg IF, Kent Madsen, mener dog ikke, at det er realistisk at bygge et helt nyt stadion, da kommunen ikke kan bidrage med særlig mange penge.
Kent Madsen glæder sig dog over Lars Larsens udmelding.
- Det er vældig positivt, at Lars Larsen og Jysk involverer sig i debatten, fastslår Kent Madsen.
Lars Larsen, der er bosat lidt uden for Silkeborg, har netop involveret sig i byens håndboldhold og er med til at finansiere en udbygning af Silkeborg Hallerne, hvor Silkeborg-Bjerringbro har hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde