Dyr pokalsejr for Bayern: Knæskadet Robben båret ud
Selvfølgelig er de glade i Bayern München over at være i kvartfinalen i pokalturneringen.
Men de fester nok ikke igennem efter 2-0-sejren over Augsburg, for holdet risikerer at måtte undvære offensivspilleren Arjen Robben i længere tid.
Hollænderen scorede allerede fire minutter inde i kampen, men bare 12 minutter senere måtte han bæres fra banen.
Efter et sammenstød med Augsburgs målmand Marwin Hitz fik Robben længe behandling for "et dybt sår" på højre knæ og vendte aldrig tilbage på banen igen.
Hvis Robben må holde en længere pause, vil det være lidt af et tab for mestrene.
Kantspilleren har scoret i hver af sine fire seneste kampe for klubben og har vist god form på det seneste.
Målet til 2-0 blev i øvrigt scoret af Thomas Müller - Robbens afløser - 12 minutter før tid.
I aftenens øvrige kampe vandt Bayer Leverkusen 2-1 over Freiburg, mens Wolfsburg først i det 89. minut scorede det afgørende mål i 2-1-sejren over Ingolstadt fra 2. Bundesliga.
Endelig lavede spanske Joselu hattrick, da Eintracht Frankfurt slog Sandhausen 4-2 hjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde